16 sange i Ugens Sorte Får #Uge7 [UgensSorte]
Så er ugens sorte liste klar endnu engang. Der er dog en ting vi allerførst gerne vil klargøre. Listen er en liste over udgivelser i den forrige uge, som vi mener udgør de bedste sange fra ugen. De bliver præsenteret i kronologisk rækkefølge – dvs. efter dato. Så den øverste sang er altså højst sandsynligt udgivet om mandagen og den sidste om søndag. Der er nemlig en del som har skrevet og spurgt om det er en ‘rangliste’ – det kan vi sige at det IKKE er.
I denne uge har vi nogle fede sange, for allerede fra om mandagen kom Jonny Hefty og jøden ud med et track – og i konkurrence med de to legender, udgav en gruppe af ‘de nye og unge’ kunstnere også et track. Det var Benny Jamz, Kesi, Wafande og Skinz, som alle var hoppet på en Pharfar produktion. Dernæst er der endnu et feat. track, med Tobi Crack, Dr. Keiff og Mike D’Angelo – før vi har et track med Emilio til Jer #KlassiskUngeDisko
Dernæst har vi noget blødere musik fra VietVille kunstnere David Dieu, for så igen at komme tilbage til det hårde med Nicolche der lærer os lidt om Ghetto Retorik. Larsen gør i høj grad “sit” – og Nella fra 8210 pigerne udgav i forrige uge, både en musikvideo, som du kan se længere nede på siden, samt en EP (som du kan downloade gratis HER).
Dernæst har vi Stepz, som i forrige uge udgav sangen “SetSaaMeget”, fra hans kommende mixtape, og senere henne et nyt medlem fra The Joker’s, nemlig Jason A. aka. Scarface som har noget nyt ude. Pasa – som har skiftet navn fra Giiilet, og er klar med et helt nyt track og tilhørende musikvideo. D.N.C. har også et mixtape track ude som er værd at tjekke op for, før vi gør som Hamza og ringer til politiet pga. en ulovlig krop vi lige har set.
Vi har til slut valgt at smide L.O.C.‘s nye meget hip hoppede single ind, som udkom denne uge – og slutter af med et budskab fra 9-årige Ali Katchab fra KGB, samt et kærligheds testamente af Ghali.
Enjoy – og husk at skrive i kommentarfeltet hvilket track(s) I synes bedst om.
#Uge7
1. Jonny Hefty & Jøden – “Vi Går Aldrig Hjem” / Musikvideo /13. februar 2012
2. Phafar feat. Benny Jamz, Kesi, Wafande & Skinz – “Bless Din Radio” / Musikvideo / 13. februar 2012
3. Tobi Crack feat. Dr. Keiff & Mike D’Angelo – “De Har Ikk’ Noget På Os” / Musikvideo / 13. februar 2012
4. Emilio feat. Miss Kay – “Dobbeltseng” /Musikvideo / 13. februar 2012
5. David Dieu – “Fikse Dine Vinger” / Musik / 14. februar 2012
6. Nicolche – “Ghetto Retorik” / Musikvideo / 14. februar 2012
7. Larsen – “Gør Mit” / Musikvideo / 14. februar 2012
8. Nella – “I don’t Want Ya Money” / Musikvideo-EngelskSproget / 14. februar 2012
9. Stepz – “SetSaaMeget” / Musik / 15. februar 2012
10. Jason A (Scarface) – “FuckJerAlleSammen” / Musik / 16. februar 2012
11. Pasa – “I mine lommer” /Musikvideo / 16. februar 2012
12. D.N.C feat. Zaari – “Godt Igen” / Musik / 17. februar 2012
13. Hamza – “Ring Til Politiet” / Musik / 18. februar 2012
14. L.O.C. – “Noget Dumt” / Musik / 19. februar 2012
15. Ali Katchab – “Jeg Vil Være Kendt” / Musikvideo / 17. februar 2012
16. Ghali – “Kærligheds testamentet” / Musik / 19. februar 2012



