Top menu

Arkiv | december, 2014

Ugens nyeste urban udgivelser | Uge 52:14

Så er vi tilbage og opdateret med Ugens Sorte Får Liste fra uge 52. Det er en oversigt over de sange der er udgivet i den uge der lige er gået. Husk at sangene er bragt i den rækkefølge som de er udgivet – dvs. at den den som er udgivet først på ugen, står højere op på listen, end den sang som er udgivet i weekenden. 

Husk også at tjekke op for årets udgivelser (EP/Albums/mixtapes) som vi sætter fokus på igennem hele december måned (klik for at komme til oversigten over “udgivelser”).

#Uge52 // 22. december – 28. december 2014

1. Dennis – “Ærlig” / MusikVideo / 21. december 2014 (left-over)

 

2. Bulut LOC – “DuEnHoJegEnHoViA’Hoes PT. 2” / Musik / 22. december 2014

 

3. Manus Nigra – “Fantastisk Svært” / Bobler – MusikVideo / 23. december 2014

 

4. Marconi & Babylon Warchild – “CPHTORONTO PT. 2” / MusikVideo / 24. december 2014

 

5. L.O.C. – “Diva” / MusikVideo / 25. december 2014

 

6. Lord Siva – “Drømme” / MusikVideo / 26. december 2014

 

7. Frank Goodfellaz – “CHAMPAGNE OG KAVIAR” / Bobler – Musik / 26. december 2014

 

8. MarcieFresh & Benjamin – “Jeg Har” / MusikVideo / 26. december 2014

 

9. De Danske Hyrder – “Weekendleg” / MusikVideo / 26. december 2014

 

10. SKYGG – “Lamborghini Aventador” / Musik / 26. december 2014

 

 

Oplev et væld af artister i Pumpehuset d. 26. december #OrdetPåGaden

26. december er der meget der er lukket og slukket. Men ikke dansk rap. Ordet På Gaden og Pumpehuset og er gået sammen om at afholde julens største hip hop arrangement. Line up er så mange rappere som muligt fra de 3 Ordet På Gaden udgivelser ”Genfødt”, ”Stærkt” og ”Fremad” og indtil videre har ca. 50 rappere meldt sig under fanerne.

10422362_373620389470546_4413667947018912223_n-2 1395299_373621029470482_6275871088144243701_n-2

Ordet På Gaden har afholdt en mini-tourne i oktober-november, med udvalgte rappere fra udgivelserne, men det her bliver en større og meget anderledes affære. Der vil både være performances med sangene fra Ordet På Gaden samlingerne, ligesom et par af rapperne vil benytte lejligheden til at fyre op for noget nyt materiale.

Tjek Facebook begivenheden her: Ordet På Gaden Final Party Event

Kom og oplev bl.a. Young, Kaliber, Benjah, Abbaz, 4Pro, Danny Davinci, Loke Deph, Nota Bene, Ali Sufi, Mic, Ergo, MarcieFresh, DC, Ham Volkan, Phenix, Murro, J-Mix og nogle af de øvrige fra pladerne.

10730799_373621226137129_1517687396320515739_n10622845_373620562803862_7434374938785205594_n

Tjek de 3 samlinger fra Ordet På Gaden (klik her)

Ugens nyeste urban udgivelser | Uge 51:14

Så er vi tilbage og opdateret med Ugens Sorte Får Liste fra uge 51. Det er en oversigt over de sange der er udgivet i den uge der lige er gået. Husk at sangene er bragt i den rækkefølge som de er udgivet – dvs. at den den som er udgivet først på ugen, står højere op på listen, end den sang som er udgivet i weekenden. 

Husk også at tjekke op for årets udgivelser (EP/Albums/mixtapes) som vi sætter fokus på igennem hele december måned (klik for at komme til oversigten over “udgivelser”).

#Uge51 // 15. december – 21. december 2014

1. Ramin Royal – “Kender Mig” / Musik / 15. december 2014

 

2. Pasa – “Hel’ Dagen” / Musik / 16. december 2014

 

3. Tjalfe Track – “Lovet Dig For Meget” / MusikVideo / 16. december 2014

 

4. Vestfronten – “Skær’ tungen” / Musik / 17. december 2014

 

5. Tiger feat. Klumben & Murro – “Hælder Lidt Mere” / MusikVideo / 19. december 2014

 

Ugens nyeste urban udgivelser | Uge 50:14

Så er vi tilbage og opdateret med Ugens Sorte Får Liste fra uge 50. Det er en oversigt over de sange der er udgivet i den uge der lige er gået. Husk at sangene er bragt i den rækkefølge som de er udgivet – dvs. at den den som er udgivet først på ugen, står højere op på listen, end den sang som er udgivet i weekenden. 

Husk også at tjekke op for årets udgivelser (EP/Albums/mixtapes) som vi sætter fokus på igennem hele december måned (klik for at komme til oversigten over “udgivelser”).

#Uge50 // 8. december – 14. december 2014

1. Vokalen – “Min Vokal” / MusikVideo / 8. december 2014

 

2. Pato Siebenhaar – “Fuld Af Løgn” / MusikVideo / 9. december 2014

 

3. #HAFLAGANG – “HAFLA Del. II” / Musik / 9. december 2014

 

4. Bawleren.E & Moe feat. Kevin AK – “Ligger Dig Ned” / Musik / 10. december 2014

5. TopGunn – “6 Liter” / MusikVideo / 11. december 2014

 

6. Danni (DC) x Ali Sufi – “Sig Mig Lige” / Bobler – Musik / 11. december 2014

 

7. AMRO – “KARAMEL” / MusikVideo / 12. december 2014

 

8. Vild Smith – “Det Ik Sket” / Musik – LyrikVideo / 12. december 2014

 

9. Pede B – “En Øl & En Freestyle #4 – Tour-edition” / LiveVideo / 12. december 2014

 

10. Marcus Lake – “Så Godt” / MusikVideo / 12. december 2014

 

11. Højer Øye – “Hvorfor?” / Musik / 14. december 2014

 

Årets Udgivelser 2014: Marts · Kaliber & Mund de Carlo

Kaliber

Vestegn-gruppen Kaliber udgav deres anden EP i år, i slutningen af marts. Deres første EP hed ”179” og var udtryk for at de havde vendt gadelivet ryggen ved at vende 179 grader og gå i den anden retning, forstået som en mere legit levemåde. Den sidste grad der manglede, førend man kunne sige at de havde vendt 180 grader om, var for at signalere at man ikke helt kan vende ryggen til forhold og folk som man kender. Man kan ikke helt vende sin fortiden ryggen så at sige.

Deres andet udspil derimod bærer titlen ”Udebane”, som nok skal forstås som at de med den succes de fik og de steder de kom, pludselig var at finde på udebane, i forhold til deres ellers vante omgivelser.

De havde allerede udgivet sommerbangeren ”Det Dødt Nu” som en single i sommeren 2013, ligesom en musikvideo til ”Hver vores vej” har ligget tilgængelig til køb på iTunes i noget tid. Derudover udkom ”Forguder mit fjæs” med en fedt spillet musikvideo, som single i februar måned, godt en måned før udgivelsen af ”Udebane” EP’en d. 31. Marts 2014.

På otte track EP’en kunne man derfor opleve 5 nye sange, mens tracket ”Alle Jer Haters” sidenhen har fået sig en musikvideo.

Sorte Får anbefaler først og fremmest sommerhittet ”Det Dødt Nu”, som også var nomineret til Årets Sang 2014. Kaliber blev først og fremmest kendte på deres lidt hårde nummer ”Vest For København”, men viste her at de sagtens kunne lave potente sange i andre sub-genrer. Husk også at se videoen til Hver vores vej” (se den her) som er en fortsættelse til ”Det Dødt Nu”:

Derudover vil vi gerne anbefale ”Alle Jer Haters”, hvor Kaliber udfolder sig på et west coast beat der for en gangs skyld ikke er produceret af Kaliber-medlemmet Face It, men af Pilfinger:

Tjek hele Kaliber – “Udebane” her 

Mund de Carlo – ”Frit Fald”

Mund de Carlo er en af de mest aktive danske undergrundsrappere. Han var semi-finalist til MC’s Fight Night i 2010 og blev nr. 2 i konkurrencen i 2011. Derudover har han siden 2006 udgivet 2 solo EP’er, en EP sammen med Drysse, samt et mixtape. I år blev det så tid til den første albumudgivelse med titlen ”Frit Fald”.

Mund de Carlo er en rapper der går imod strømmen, er kritisk og har med tiden også udviklet sit eget tekstunivers af intelligente og finurlige rim. Produktiviteten har heller ikke fejlet noget i år, hvor han har udgivet ikke mindre end 5 gennemarbejdede musikvideoer til de forskellige sange på pladen.

Vi har valgt to sange ud som vi synes udtrykker Mund de Carlos univers. Det første er titelnumret ”Frit Fald” hvor Mund de Carlo dels får leveret sine blows til de af samfundets tendenser der fremmer småligheden, men også får fundet tid til at cementere at hans musik kommer fra hjertet, og ikke er baseret på strategisk kalkule:

”Lad eksperterne kig’ på det før du skal udgive det

Fuck nej! Jeg hopper ikk’ på det, jeg springer ud i det

Omkvæd:
Frit fald, der ingen der ka’ gribe dig,

når du falder så find noget der er værd at holde fast i”

Det andet nummer vi anbefaler er “S, P eller K“, med Struglazkompagnonerne Eco og MC Ollie, som er et nummer til hip hop hovederne. De tre rappere spiller Sandhed, Procent eller Konsekvens og hver af dem tager et vers med hver af udfordringerne. Eco tager Sandhed og svarer på spørgsmålet om hvem han synes er den bedste rapper overhovedet. Mund de Carlo vælger Procent og skal svare på hvor mange procenter han sætter på sig selv som rappere, mens MC Ollie vælger Konsekvens og får til opgave at lave det bedste rap-vers i hele universet. Tjek numret ud nedenfor:

Xeren – Bag Knapperne

Det næste fra marts måned er mere undergrund. Det er produceren Xeren som udgav et mixtape i marts måned under Echo Out Cph, med features fra bl.a. PsoriaKriz, Nota Bene, Yogi, Lars Virkli, Trepac og illusionisten.

Som han selv skriver er han ”en dansk producer, der har rødder i Hiphop/rap, men på det seneste har bevæget sig over i den mere elektroniske genre på sidelinjen!

Der er i det hele taget tale om nogle rim-tekniske rappere på udgivelsen, hvilket resulterer i battle-rap lignende tekster og tunge beats. Vi anbefaler derfor sangen ”Maskinpistoler” med Trepac, som er det mest appellerende track, rent beat og flowmæssigt. Tjek tracket og resten af mixtapet ud her:

Topskud – Høj & Hellig

Sidste udgivelse fra marts 2014 er den fyn-baserede rapper Topskud. Han har både en unik stemmeføring og flow, ligesom han forsøger at nå lidt dybere i sine tekster end blotte rimspil.

Han har hele sit ”Topskud” univers og man må sige at konceptet ”Høj & Hellig” passer godt som en rød tråd til hans stil.

Vi anbefaler især sangene ”Svar Mig” som der er en video til, der er lagt sammen fra diverse klips fra ”Mind Games – Meeting God”, ligesom sangen ”Endt i nuet” også er en af de mere fængende tracks på udgivelsen.

Se videoen her og tjek sangen + resten af udgivelsen ud nedenfor:

http://youtu.be/Vw_TKk2Q2gU

Ugens nyeste urban udgivelser | Uge 49:14

Så er vi tilbage og opdateret med Ugens Sorte Får Liste fra uge 49. Det er en oversigt over de sange der er udgivet i den uge der lige er gået. Husk at sangene er bragt i den rækkefølge som de er udgivet – dvs. at den den som er udgivet først på ugen, står højere op på listen, end den sang som er udgivet i weekenden. 

Husk også at tjekke op for årets udgivelser (EP/Albums/mixtapes) som vi sætter fokus på igennem hele december måned (klik for at komme til oversigten over “udgivelser”).

#Uge49 // 1. december – 7. december 2014

1. L.O.C. – “Nyt Fra Vestfronten IV – Mens Vi Venter På Grand Cru” / Musik / 1. december 2014

 

2. David Kotey – “Havnebyen” / MusikVideo / 1. december 2014

 

3. Dayson feat. Eazy-Iz & Kwame – “Hurti’ Hurti'” / Bobler – MusikVideo / 1. december 2014

 

4. Sukkerfabrikken – “Ryst Dine Pebernødder” / MusikVideo / 1. december 2014

 

5. Skjulhøj – “Smider Penge” / Musik / 4. december 2014

 

6. Zake – “P.O.L.I.T.I.G.A.AR.D.E.M” / Bobler – Musik / 4. december 2014

 

7. SP feat. N.I.C.O & Balslev – “Store Planer” / Bobler – Musik / 5. december 2014

8. D. Mussie feat. Kevin AK x Slagteren x C – “StøtterKun” / Bobler-Musikvideo / 18. November 2014

Ugens sang: Det Gode Liv + Anbefalinger

I sidste uge var der så mange fede tracks at det var svært at vælge et ud. Både Skurken, A’Typisk, Niklas, Sivas, Dobbeltsyn, Jooks, og Per Vers var blandt nogle af dem der udgav sange i sidste uge. Ikke desto mindre skulle redaktionen vælge et ud som ugens sang. Det betød dog ikke at der også kunne komme et par anbefalinger med på vejen.

Valget er faldet på den sang, der sammen med resten af projektet, har rykket alvorligt på grænserne for dansk urban musik i løbet af 2014. For selvom mange vil argumentere for at han nu er blevet mainstream, har vi ikke for alvor haft fokus på Sivas i løbet af 2014. Ud over “Holdet” som han udgav i sommers, har der ikke som sådan været nogen singler fra “d.a.u.d.a. II“.

“Det Gode Liv” udkom sammen med resten af projektet i slutningen af august i år, men har været kørt som officiel single i radioer, ligesom den allerede er gået platin på Spotify med over 3 mio. streams. Det nye er derfor musikvideoen, som udkom i forrige uge. Mange havde nok forventet enten en sommervideo eller måske en mere bling’ed up video, men Fenar Ahmed har taget videoen i en helt anden retning.

I en mere dyster video, der efterlader en del op til modtagerens fortolkning, fokuseres på skyggesiderne af det berømte liv og især slutningen af videoen ligger op til en overvejelse over konsekvenserne af jagten på det såkaldt gode liv. Se videoen her:

 

Sorte Får anbefaler i øvrigt Skurkens Lyrikvideo Ondskab på Beatet” (se den her) fra hans seneste albumudgivelse, musikvideoen og støttesangen til Wood (MFS) fra A’Typisk med Kaka – “Loyalitet” (se den her) og Dobbeltsyns seneste udspil inden deres albumrelease i start januar Aldrig Mødt En Kvinde” (se videoen her).

Udgivelser 2014: Februar · Marwan & Lord Siva

Årets første måned bød på helt nye acts og nyt fra gamle etablerede. Det var den nye dreng Ham Volkan, samlingen Ordet På Gaden – “Genfødt” med fokus på dansk raps genfødsel og rapgiganten L.O.C.’s “Sakrilegium” udgivelse (læs og hør om dem alle her) der tegnede januar. Man kan på mange måder sige at tendensen fortsatte i årets anden måned.

Marwan – “Marwan”

Februar bød på Marwans tredje officielle (og femte uofficielle) udgivelse. Mens første album havde den provokerende titel “P.E.R.K.E.R.” og det andet album pegede på en mere reflekterende Marwan med albummet “Mennesker“, lagde det nye album med titlen “Marwan” op til at Marwan nu var træt af at skulle leve op til forskellige labels og har fundet sit ståsted.

Albummet, som også udkom fysisk, bød således på en masse west-coast lyd, leveret af Troo.L.S. og Jonathan Elkær. Med navne som inkluderede de gamle venner af Marwan fra 8210 USO & L.O.C., dansk rap veteranen Jooks, surprise-featuren fra Troo.L.S., samt features fra de yngre stjerner Xander og S!vas, samt den mere ukendte Just, er der således 6 features på pladens 12 tracks – ligesom der er to skjulte numre (altså i alt 14 numre).

Ikke desto mindre får man meget Marwan for pengene, i sange som Økologisk, Hov og på singlen ButterBombay, hvor han viser at han sagtens kan bære stærkere sange solo, lige så vel som at han fortæller på en måde som kun Marwan kan på Gennemsigtig og Uden Om Systemet.

Netop Uden Om Systemet er første sang som vi gerne vil anbefale fra albummet. Efter indledningen af sangen hvor Marwan tager pis på konceptet om “Integration” via et sample, kommer måde pladens mest klassiske linjer:

Mor laver mad i køkkenet, far deler flade i stuen

Alt fungerer fint, du bare en grim hater fra Kommunen!

Med de ord starter en af pladens fedeste sange, hvori Marwan laver en reference til hans klassiske “Det Os” med linjen:

Kommer ikk’ længere ind af en vindue

Vi sparker døren ind nu!

Hvis man er Marwan fan, og samtidig er nede med Sivas, er det derfor dobbelt op på to af dansk raps mangeårige undergrundslegender, som rigtig mange i langt tid har ventet på at høre et fællesudspil fra.

Anden sang vi gerne vil anbefale kunne sagtens have været “Økologisk” som er en af de sange som man konceptmæssigt aldrig forventer af en kunstner af en kunstner som Marwan, hvis man ikke kender ham. Men i stedet vil vi gerne henlede opmærksomhedens på et af de tracks som viser Marwans utrolige flow og hans evne til at komplicerede ting på simple måder. Det et sangen “Gennemsigtig” hvor Marwan bygger en reflektererende fortælling over hans lange tid i branchen, og med det store beat og sit catchy omkvæd, viser Troo.L.S. hvorfor han stadig er blandt manges danske ynglingsproducere.

.

Lord Siva – 100

I slut febtuar, næsten samtidig med Marwan, droppede Lord Siva sin debut EP “100“. På 6 numre præsenterede Lord Siva en helt ny lyd, der ikke minder om nogen der har været i dansk urban lyd – nogensinde!

Lord Siva er en del af RnB-kollektivet Hukaos. som alle er nye drenge med en helt frisk lyd. Lord Siva har både en anderledes stemmeføring og blanding af en fresh lyd, melankolsk stemning og catchy melodier – samtidig med et wavey tekst- og videounivers, gør at han har fået skabt sit helt eget univers.

Lord Siva har på kort tid fået skabt sig et stabilt følge, som både kunne mærkes da hele Hukaos. slænget var på Roskilde Festival og da de for nyligt optrådte i VEGA til Redbull eventet NYTING.

Første sang vi gerne vil anbefale fra Lord Sivas plade er helt sikkert titel-numret “100” hvor man får et godt indblik i Lord Sivas lyd, stemme og videounivers.

Det næste nummer er “Venter På Dem” som viser Lord Sivas uortodokse sangopbygning, og blanding af elementer der tilsammen skaber et melodisk og fængende lyd, som giver den elektroniske lyd en helt anden feel end man er vandt til i dansk urban musik.

Hør: Lord Siva – Venter På Dem

Hør hele Lord Siva – 100 her

Crone – “Hudløs”

Den mere ukendte Crone er en del af hip hop kollektivet Den Anden Side (D2S) og har været det siden starten af 2012. I maj 2012 udgav han sit første soloprojekt, et 7-numre langt mixtape kaldet “Aristokratia“. I februar 2014 udkom så hans næste projekt, en EP med titlen “Hudløs“, som er produceret af hans producer Casper Andersen (D2S).

Vi anbefaler det første nummer – som også er titlensangen på EP’en – Hudløs, da det repræsenterer det mest spændende på samlingen, der især indeholder refleksive fortællinger over luftige beats:

 

 

Månedens sang november 2014

Så er tiden kommet til at vi for anden gang i år skal kåre månedens sang, denne gang ud fra de fire sange som vi valgte som ugens sange i løbet af november måned. Det har bl.a. været Dobbeltsyn – “Tørstig”, DB King – “Sidste Gang”, Skinz – “Tænd Op” og Emil Stabil med “Er Det En Fugl”, som har løbet med ugens sange i løbet af november 2014.

Som altid har det været svært at sætte fokus på ét nummer, men vi har skulle træffe et valg. Redaktionen var især splittet mellem Dobbeltsyn og deres nye gennemførte RnB-projekt og Kaliber rapperen DB Kings “Sidste Gang“.

Valget faldt dog på sidstnævnte, dels fordi vi syntes at vi havde behov for noget mere hip hop baseret, nu hvor sidste måneds sang gik til reggaeton artisterne Camilo & Grande, men også pga. sangens budskab om at lægge det hårde liv bag sig pga. de problemer den volder.

Og nogen fylder deres hjerte med vrede, fordi der kun (er) en tynd linje imellem smerte og had! (DB King)

Linjer som dem ovenfor er med til at male et dystert billede af hvor smertefuldt et liv på gaden kan være, imens Face It leverer et stærkt omkvæd, der for alvor cementerer det mørke i gademiljøet. Derfor mener vi at DB Kings opråb i “Sidste Gang” fortjener at løbe med månedens sang.

Tjek sangen og musikvideoen, hvis du ikke allerede har, her:

 

 

Udgivelser 2014: Januar · Ordet På Gaden, L.O.C. & Ham Volkan

2014 har været et godt år for dansk hip hop (og urban) musik. Med over 50 udgivelser i år der både holder niveau og faktisk sætter nye lydstandarder for hvordan dansk hip hop kan og bør lyde, mener vi at dansk hip hop med rette kan siges at have fået en genfødsel i 2014.

Derfor vil i løbet af december måned sætte fokus på de mange udgivelser der har været. Med udgivelser mener vi selvfølgelig EP’er, albums og også mixtapes og samlinger, der tilsammen har bidraget til at tegne et broget, men stabilt billede af hvor dansk hip hop befinder sig pt.

Vi har samlet udgivelserne i de måneder de er udgivet og vil dele dem med få dages mellemrum. I dag er det årets første måned, hvor Ordet På Gaden, Ham Volkan og L.O.C. udgav hhv. en samling, en EP og et album, der tilsammen udgjorde et stærkt bud på hvad vi kunne forvente resten af året.

Ordet På Gaden – “Genfødt”

Det nye label som startede op i 2014 “Ordet På Gaden” satte sig for at vise bredden i dansk hip hop anno 2014. Med den første af i alt 3 samlinger, samlede Ordet På Gaden 21 tracks (inkl. en intro af Sivas som på mange måder kom til at definere dansk urban musik i 2014) og viste den bredeste side af dansk hip hop nogensinde. Hvis der er tale om dansk raps genfødsel kan man sige at der ikke længere kun er tale om rimbaseret hip hop, men at dansk rap er blevet meget mere melodibaseret end det har været ”traditionelt”.

Den imponerende trackliste og kunstnernes diversitet har gjort det endog meget svært for os at skille nogle tracks ud. Hvis vi dog alligevel skal anbefale nogle tracks fra samlingen, bliver det de 5 som præsenteres nedenfor.

Frank Goodfellaz – “Kan Ikk’ Se Jer Mere

Frank Goodfellaz har i mange år rappet på engelsk, men brød for alvor ud i slutningen af 2013 på dansk. Han var en af drivkræfterne i kollektivet O.M.A. og viste med sangen “Kan Ikk’ Se Jer Mere” hvordan dansk undergrund hip hop har taget nye veje, hvor en kombination af gade, omkvæd og flow synes at definere den nyere generation. Se videoen nedenfor:

Lille – “Du Kender Mig feat. Isaac Kasule”

Lille var en af de såkaldte Steezin MCs i 2013 og mange har forventet meget fra ham. Han har dog ligget lidt stille udgivelsesmæssigt i løbet af 2014, men har dog bestemt ikke stået helt stille. På “Du Kender Mig” har han sin tætte partner Isaac Kasule, som året forinden havde gjort sig som rapper under navnet Skool Boii i kollektivet Da Hoe Tellers, men som igen havde valgt at tage fat i sangkarrieren, hvor han bestemt virker stærkest. Det resulterede også i et hook up med Ankerstjerne, og de to er da også at finde på Ankerstjernes kommende plade der forventes at udkomme i 2015. De har også været rundt med storstjernen på tourne i løbet af efteråret 2014 – så man kan forvente store ting af Lille i den nære fremtid.

Hør: Lille – Du Kender Mig (feat. Isaac Kasule)

Censur – “Pas På”

Censur vakte en del opsigt med sit track på “Genfødt“, hvor han med en blanding af odense flow, arabisk accent og sikker levering, viste sig at være en af de få rappere der stadig definerede sig som perker i rap gamet anno 2014. Tracket resulterede da også i et yderligere samarbejde med Ordet På Gaden, som mundede ud i Censurs debutplade på dansk, der udkom i maj måned. På tracket “Pas På” får man et godt indblik i Censurs formåen og evner som rapper og omkvædsmand. Han må siges at være en af de eneste der stadig går op i at lave catchy rap-omkvæd, i et rap game der i stigende grad har været præget af auto-tune og sanghooks.

Hør: Censur – Pas På

SK – “Op imod alle odds feat. Alex Ambrose & Benjamin”

SK aka Skurken er med sin gadestatus en af de ubestridt hårdeste rappere i branchen. Med sans for rim, gangsta ass rim, historier og selvsikkerhed, har han formået at blive en publikumsdarling. Alle har dog ventet på hans album, der har været utrolig langt tid undervejs og resulteret i diverse mixtapes der kun har gjort publikum mere sultne.

På tracket “Op imod alle odds” hvor han har den altid undervurderede Alex Ambrose og Benal-kongen Benjamin med, ser man ham folde sig ud på en helt anderledes måde, med en produktion og et omkvæd der tager tracket i en anden retning end man er vant til fra de forskellige mixtapes han har droppet igennem tiden. Også SK (eller Skurken om man vil) har fået et efterfølgende samarbejde med Ordet På Gaden og udgav så det længe ventede album på labellet i november måned.

AMRO – “Engle & Dæmoner feat. MellemFingaMuzik”

Vi kunne egentlig blive ved at anbefale sange fra denne udgivelse, men grundet begrænsningen, har vi valgt et sidste track som på mange måder fanger ånden af det nye musik der ramte dansk rap i løbet af 2014. AMROs track “Engle & Dæmoner” (produceret af Benny Jamz) er dels et af de mest streamede tracks fra udgivelsen, men også en af de sange der viser dansk raps genfødsel, både lyd og stilmæssigt. Kombinationen af AMRO og MellemFingaMuzik viser også den nye trends diversitet og fælles reference på en simpel måde.

Hør: AMRO – Engle & Dæmoner (feat. MellemFingaMuzik)

Tjek op for held udgivelsen Ordet På Gaden – Genfødsel

L.O.C. – “Sakrilegium”

L.O.C. kalder sig for Kongen af dansk rap. Han har i hvert fald været en af de ubestridt mest sælgende rappere i landet i mange år, og med sin independent move og SGMD, har han startet hvad der virker som en sidste fase af hans bevægelse mod at cementere sin position. Han har siden grundlæggelsen af SGMD støt spyttet udgivelser ud og det kan diskuteres om det er fordi han nu er herre i eget hus, om hans independent move har givet ham fornyet motivation eller om det er kampen om at holde sig relevant, der gør at der nu er kortere tid blandt hans udgivelser end der var før.

Han ser i hvert fald ud til at fortsætte denne nye trend og har allerede annonceret udgivelsen af sit kommende projekt “Grand Cru“, ud over at have skabt lidt røre i (rap) andedammen med mixtapet “Nyt fra Vestfronten IV” der udkom i denne uge (hør den her). Vi på redaktionen har i hvert fald plukket to numre ud fra pladens 12 sange, som vi gerne vil anbefale. Det første er førstesinglen “Marquis“, som måske viser L.O.C.s evne til at tænke i strategiske singler der både kan fange clubstemningen, radioen og stadig være i L.O.C.s fortælleunivers, men måske også er et symbolsk for hvorfor mange hip hop hoveder afskriver ham som hip hop.

Det andet er “V.S.S.B II” som er en af L.O.C.s velkendte fortællersange, hvor han gør det han er bedst til – fortælle en historie indholdende de svære valg mellem livets glæder, reelle fortællinger om lyst og menneskelig synd, en hærdet skæbne, jagten på penge og forsøg på at forholde sig til moral i en beskidt verden. Det kunne i princippet også have været introsangen “V.S.S.B.“, men 2’eren synes at være en fed afslutning på den rejse som hele pladen er, igennem et L.O.C. konstrueret univers.

Hør: L.O.C. – V.S.S.B II

Tjek op for held udgivelsen L.O.C. – Sakrilegium

Ham Volkan – “Verden Vender”

Sidste udgivelse fra januar 2014 er klart den mest ukendte, men ikke desto mindre måske en af de fedeste hip hop udgivelser i år. Lyrisk og flowmæssigt viser Ham Volkan sig som en utrolig kompetent rapper igennem hele udgivelsen. Hans tighthed kombineret med hans evne til at have intelligente rim og dybde i historierne, gør at han klart kommer til at være en af de rappere man bør holde mest øje med af de nye der er på vej op.

Hans streetsingle “Fattig” er et utrolig godt eksempel på hele udgivelsen. Med et utroligt budskab om fattigdom, rammer han plet i en tid hvor diskussionen om hvem der er fattige i vores land synes at være stadig mere aktuel. Inklusionen af en hjemløs i slutningen af videoen, kombineret med opfordringen til at “Støtte en hjemløs” via en SMS donation, viser desuden at Ham Volkan mener de ting han skriver. Det er initiativ af højeste kaliber som viser at han holder det lige så hip hop som de Nick Vanelli produktioner han altid spytter over.

Vores anden anbefaling er sangen “Mikrofon Tjek” der udkom forud for “Verden Vender” og som viser en mere aggressiv og flow-eksperimenterende side af Ham Volkan, men som stadig holder det lyrisk stabilt. Ham Volkan holder det også fuldstændig rap på sine hooks, og formår at inkorporere sine forskellige rapskills i de omkvæd han laver, så de stadig bliver interessante.

Tjek op for held udgivelsen Ham Volkan – Verden Vender (inkl. gratis download)

 

Facebook Iconfacebook like buttonYouTube IconTwitter Icon