Top menu

Musik

TJEK OP! · 5 hip hop ting som du skal tjekke op for

Vi har samlet 5 forskellige ting fra de sidste 2 uger, som vi synes I skal tjekke op for.

Foulis debutvideo

Fouli er en af de undergrundsrappere, som man efter vores mening bør holde øje med. Han har i længere tid vist sig ret stabil, især på nogle af de ting som er på vej, og tracket ‘Vi Tales’, som er produceret af Akhee fra MellemFinga’ kollektivet og har features fra DC drengene Danni og Carmon, kan meget vel være dét alvorlige første træk han har ventet på.

Unikke Zanno Otis

Zanno Otis er navnet på en ny rapper. Sidste år deltog han i DR’s Karrierekanonen med tracket Suser” (hør det her). Tracket klarede sig godt i konkurrencen og fik noget airplay på radioen. Men nu er rapperen med det unikke navn tilbage med det der ligner starten på en solo karriere.

Tracket, som både er udkommet med video på Facebook og YouTube, samt på diverse streamingtjenester, viser hvor unik hans stil er. Han er svær at sammenligne med andre rappere – og vi glæder os til at se mere med ham snart.

Ny Kaka single + et kommende album

Sidst vi hørte noget fra Kaka var på EP’en “Eftervirkning“, men 1. april valgte han at smide et nyt track ud. Tracket er produceret er Fresh-I og Pharfar. Samtidig kunne han afsløre at han snart smider et helt album på gaden. I et interview med GAFFA fortæller Kaka om det nye track:

“Fra 2005 og frem havde jeg været konstant i gang med min musikkarriere. Dengang jeg begyndte, gik jeg i gymnasiet, og i en alder af 23 år havde jeg nået det, jeg ville. Langt tidligere end jeg havde forventet. Det var alt sammen gået så stærkt, så jeg følte, at jeg havde mistet min personlighed. Jeg havde brændt mit lys i begge ender, og der var ikke mere tilbage. Uofficielt trak jeg stikket ud og satte det hele lidt på standby

Det (red., Hvad Ville Du Gøre) handler om min egen situation med det store pres fra omverdenen og fra mig selv. Jeg havde brug for at være ærlig over for mig selv og måtte revidere mit liv. Jeg føler, der er tale om en ‘resurrection’, hvor jeg skulle genskabe mig selv samtidig med, jeg er blevet ældre og har et andet syn på tingene i dag. Musikken er meditation for mig, og jeg har brugt den på den måde. Jeg er åbenbart typen der skal helt ned på bunden for så at stige opad igen.”

Mass Ebdrup er (ikke) tilbage

Det er snart længe siden at Mass Ebdrup (også kendt som StreetMass) udgav noget officielt. Han har sidenhen skudt sin karriere godt i gang som sangskriver, manager og nu også pladeselskabsmand bag selskabet MXIII, hvor han har udgivet Kesi, Gilli og senest har signet den engelsksprogede rapper Felix De Luca.

Den 25. marts udgav han tracket “Utak Er Verdens Løn“, hvor han langer ud efter diverse folk fra sin fortid. Der har sidenhen været mange som har spekuleret i hvem der står for skud. Men til dem som måske troede at Mass nu har genoptaget rap-karrieren, skrev han på Facebook:

Den her er til jer der har spurgt om nyt fra undertegnede, hvis andre spørg’ er jeg pensioneret;)

MC Esben & Loke Deph

Slutteligt har vi et mixtape I skal lytte til, hvis I er til hip hop. De to lyrikere MC Esben og Loke Deph droppede mixtapet “Weekendmixtape vol. 3” i slutningen af ugen. Man kan ikke klandre dem for ikke at være produktive. De 2 øvrige volumes er udkommet indenfor de sidste 10 måneder, ligesom MC Esben udgav en EP sammen med Boone – som også er på Weekendmixtape vol. 3 – i sidste måned (klik her for at høre EP’en med MC Esben & Boone).

Tjek de fede rim og beats ud, nedenfor:

 

 

TJEK OP! for Sivas, Adam, Kanu, IceKiid, BasedBoys og Ates

Så er der nye tracks I skal holde øje med. Vi har samlet 5 tracks fra de sidste par dage, som vi synes I skal tjekke op for.

Nordisk Collab

Nordiske urban artister er begyndt i stigende grad at se til hinanden. Nogle danske artister har optrådt i By:Larm i Norge, mens Sivas afslutter sin tour Problema Tour i Norge og Sverige ligesom vores kollegaer fra YLTV i Norge hvert uge dækker det nyeste urban musik fra Norge, Sverige og Danmark.

Derfor var det kun et spørgsmål om tid før vi også så nogle flere nordiske collabs. I denne uge smed Kaveh et større collab nummer ud med titlen “Køyeseng” med feature fra de to svenske artister Abidaz og Michel Dida, samt den danske artist Sivas.

Tjek tracket nedenfor og stilen fra de forskellige store nordiske artister – mens vi venter på flere collabs imellem artister fra Skandinavien:

 

Psykopat Adam

For et år siden vidste ingen hvem Adam var. I hvert fald ikke musikalsk. På et år har han dog formået at udgive omkring 10 tracks og en håndfuld musikvideoer. For noget tid udgav Adam sin debut EP ‘5 Drab‘. Vi har ligeledes anbefalet ham som en artist man bør holde øje med i løbet af 2016.

Adam – hvis stil han selv betegner som ‘gal en adam‘ stilen – udgav musikvideo til tracket “Ting på hjerte” fra EP’en. Nu er han tilbage med en video til det mest aggressive track fra EP’en “Psykopat”. Som om tracket ikke var aggressivt nok – bliver man også suget ind gal en adam universet med musikvideoen.

Det bliver spændende at følge Adam den kommende tid, en rapper der har taget produktivitet til nye højder. Se musikvideoen, som er skudt af Aske Hansen, nedenfor:

 

Fra Aalborg til København

Der bliver ikke kun samarbejdet på tværs af landegrænser. Nogle gange kan der være langt fra København til resten af landet. Derfor er det altid fedt når der sker samarbejde på tværs af bygrænserne i Danmark. Især fordi de forskellige byer har forskellige musikkulturer, hvilket man ofte kan mærke musikalsk – enten i lyden eller i lyrikken.

Artisten Kanu er fra kollektivet OWNERS Label er fra Aalborg og repræsenterer meget godt en ålborgensisk tilgang til hip hop’en. Han har i noget tid annonceret et collab track med den mere dancehall baserede artist IceKiid fra det københavnske, hvilket vi har glædet os meget til.

Nu er tracket endelig landet og selvfølgelig med en video fra Crackman&Stonefire når det nu skal være fra Aalborg. Det er især spændende at høre IceKiid på et track der ikke er helt så dancehall agtigt som hans egne projekter plejer at være.

Så tjek op for ugens fede danske collab track lige her.

 

Ates synes det er for meget

Ates har altid været kendt som en kritiker. Især hvis man følger ham på Facebook, ved man at han altid er god for en mening eller to. Nu er han blevet aktiv musikalsk igen og denne gang er han tilbage til hans hurtige rap. Tracket hedder “Alt For Meget” og på sangen kan man høre en humoristisk Ates grine lidt af folk der taler lidt for meget, uden at have noget at have det i.

Tjek op for Ates‘ hurtige tunge og hårde ord, lige her:

 

Ingen Bekymringer

Hvad skal man synes om stilen? Det er der mange der er i tvivl om. Ligeledes os. Siden Kidd droppede, har der været et hav af artister der på den ene eller anden måde synes at være inspireret af den trashy ligeglade stil, hvor det især er stærke sanghooks der bærer sangen, mens teksterne synes at være båret af en ligegyldighed (overfor verden eller bare generelt).

Nogle kan måske huske BasedBoys fra nogle år tilbage fra sangen Giz på din klub” (se den her) Nedenfor har vi bragt nogle uddrag af teksten fra sangen, der udkom i 2012. Dengang kunne man nemt stemple det som en ren kopi af Kidd stilen, med formularen som de anvendte rent lyrisk – eller måske især baseret på looket – omend Kidd dog var meget mere musikalsk: BASEDBOYS

 

 

 

I dag er gadesproget dog blevet meget mere udbredt, ligesom det ikke længere er Kidd som har patent på den hærdede stil. Derfor har BasedBoys valgt at gøre deres re-entre her 4 år efter at de droppede hittracket “Giz på din klub” der har over 1 mio. views på YouTube.

Det er blevet til en overbevisende video, som I kan tjekke nedenfor, mens I kan tænke over om de denne gang er kommet for at blive. Sidst handlede det om at ‘overtage Danmark’. Hvad mon det handler om nu?

 

Ham Volkan lægger det ned igen!

En af de mest undervurderede rappere derude er rapperen Ham Volkan. En rimspytter der leverer flows som kun de færreste rappere kan hamle op med. Hans tekstunivers er altid rigt og fyldt med visdom.

For snart to år siden udgav han mixtapet Verden Vender” (klik for at lytte) og har også figureret på en Sorte Får Cypher, hvor han lagde mikrofonen ned i flammer (se SPOL OP! for Sorte Får Cypher 15,5 her).

Nu er han ude med numret “Overhovedet” som mest af alt lyder som en kritik af tekstuniverset hos mange af de nuværende rappere. Tjek hans track nedenfor – mens vi venter på hans næste store udspil.

 

[EngelskSproget] Skinny Skinz er på 1

Skinny Skinz er en af de nye unge rappere, der lige nu skyder frem på den danske hip hop scene. Forskellen er dog at han rapper på engelsk – og ikke bare engelsk, men på britisk.

I anledning af hans nye nummer “I’m On One“, som droppede i dag, har vi derfor spurgt ham om et par spørgsmål. Læs dem nedenfor, hvor du også kan se musikvideoen til sangen.

Interview med Skinny Skinz

Sorte Får: Hvor gammel er du?

Skinny Skinz: Jeg er 22 år gammel

Sorte Får: Du har en britisk accent – hvad er historien? Har du boet i UK?

Skinny Skinz: Jeg har en britiske accent fordi jeg har boet i UK West London i 10 år, hvor jeg startet med at lave musi

Sorte Får: Hvad handler dit nye track om?

Skinny Skinz: Mit nye track handler om at jeg er en frisk ung fyr som er klar til visse branchen, hvem jeg er og hvad jeg kan byde på

engelsksproget-rap-2-måneder

Klik på billedet for at se oversigten over danske engelsksprogede hip hop tracks fra 2016

Sorte Får: Hvilke producere arbejder du med – og hvem har produceret dit nye nummer?

Skinny Skinz: min producer er Adam Hillebrandt aka 12 INC , som har produceret mit debut EP “Late Nights Early Mornings” men det nye beat af blevet produceret Af Lil Quenzy som os har produceret “Lad det køre” Gennem Rapkings projektet

Sorte Får: Oplever du ikke at det er vanskeligt at lave engelsksproget musik i Danmark?

Skinny Skinz: Jeg føler det er lidt vanskeligt at lave engelsk musik i Danmark , men samtidige kan jeg udtrykke mig meget bedre på min egen måde og samtidige kommer med min egen UK flavour !

Sorte Får: Hvorfor Fuck French Montana?

Skinny Skinz: Hahahah Ahhh fuck Frenchy , ærligt jeg var bare i min zone og tænkte , Let me Keep it real , Fuuck himmm

Følg Skinny Skinz:

Facebook.com/OfficialSkinnySkinz/

Dansk engelsksproget rap fra årets første 2 måneder

Normalt fokuserer vi primært på dansksprogede urban udgivelser. Men ind imellem dukker der også nogle engelsksprogede udgivelser op. Derfor har vi samlet de engelsksprogede hip hop udgivelser fra i år, som vi synes I skal tjekke op for.

Det er blevet til 7 tracks fra årets første 2 måneder.

1. Niki Bernard feat. Felix De Luca – “Fargo” fra 11. februar 2016

 

2. Felix De Luca – “Dennis Coles” fra 22. februar 2016

 

3. Felix De Luca feat. Yungest – “Valentine” fra 14. februar 2016

 

4. Alvarado – “Pressure” fra 5. februar 2016

 

5. Skinny Skinz – “U Changed” fra 7. januar 2016

 

6. Bill Chris – “Sway” fra 10. marts 2016

 

7. AWEKE – “Nights” fra 12. februar 2016

 

8. Silhouette x Blyzz x Gavin – “Make A Livin” fra 17. februar 2016   

 

 

[Bobler] HAFLA GANG laver feat. med Fouli

HAFLA GANG er, som navnet indikerer, et hold humoristiske rappere fra Vestegnen, som laver godt og velproduceret musik og har det sjovt med det. De har nu lavet et feature med en anden rapper fra Vestegnen, Fouli, som for nyligt udgav sit længeventede solotrack ‘Vi Tales‘.

Hør tracket ‘BARLADSOMOM‘ nedenfor, mens vi stadigvæk venter på musikvideoen til ‘Vi Tales‘ med Fouli og DC.

HOLD ØJE i 2016: Artigeardit + Videopremiere

I løbet af første halvdel af 2016, vil vi i Sorte Får, sætte fokus på en masse nye navne, som vi synes I bør holde øje med. Det er lige fra Rap/HipHop genrene, til urban genrer som Dancehall/Reggae, over Trap og til RnB/Pop. Det vil være nye navne, som vi tror har noget nyt at byde på, eller som vi synes I skal holde øje med de(t) kommende år.

Vi vil dels dække musikken og skrive kort om hver artist, foruden vores New Era Tour, som vi har planlagt i samarbejde med 3rd Tsunami Agency, hvor I kan opleve nogle udvalgte artister på liveshows i landets 4 største byer henne over foråret, og nogle øvrige i løbet af efteråret. Derudover vil vi også genoplive vores cypher koncept i løbet af 2016, hvor I kan opleve nogle af de nye artister folde sig ud.

New-Era-Tour-FB-EVENT-Cover-2

Artigeardit

Første artist i rækken er en af de mest ubeskrevede blade, nemlig 19-årige Artigeardit, som man også kan opleve på New Era Touren. Han repræsenterer en modsat tendens end den som mainstream hiphop har taget de seneste år, men formår med sin sikre levering og attitude, at skabe et interessant univers, som vi glæder os til at følge med i.

HOLD-ØJE-2016-Artigeardit-(NEW)

HOLD ØJE med ARTIGEARDIT i 2016

Han har netop udgivet sin debutvideo, som I kan tjekke nedenfor. Sangen “Forklar Ma” er 1. single fra Artigeardits kommende EP “Fristelse Fordærver“. Den er produceret af 12inchbeats, mens videoen er skudt af unge Alexander Vibrandt.

Vi har stillet Artigeardit nogle få spørgsmål, som I kan læse under videoen.

Sorte Får: Hvad handler din sang “Forklar Ma” om?

Artigeardit: “Forklar Ma” handler i bund og grund om livet fra mit synspunkt. Det handler om daglig dagen, og om hvordan denne daglig dag skal ændres med hjælp fra den musik jeg nu er begyndt at lave.

Sorte Får: Hvad ville du sige, definerer dig som rapper?

Artigeardit: Det der definerer mig som rapper, er at jeg bare prøver at lave god musik, med relevante tekster. Jeg kan godt lide at eksperimentere med det hele, så jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal definerer mig selv da jeg føler jeg langt fra er færdig i min udvikling som rapper.

Sorte Får: Hvad kan man forvente, hvis man lytter til Artigeardit: 

Artigeardit: Man kan forvente 100% Ardit, ikke mere ikke mindre.

 

Følg Artigeardit på snapchat/instagram: @artigeardit

Tjek Op: Urbanscenens seneste markeringer

Der sker utrolig meget på urban scenen for tiden, både på mainstream og undergrund. Derfor har vi samlet nogle af de sidste par ugers fedeste tunes i en lille opsamling.

Ofredo feat. Lille – “Nej Tak”

Lille, Isaac Kasule og Kært Barn (ja, han har faktisk mange navne!), har længe haft kollektivet MOVE, og selvom de hver især har gang i deres respektive solo ting, ligger MOVE altid og lurer i baggrunden når man løber ind i drengene og får en snak med dem om musikken.

Når nu det ikke er dem selv der udgiver noget under MOVE banneret, har de valgt at sætte fokus på Ofredo. Men MOVE er stadig et løst baseret kollektiv – og det her nummer skal ses som en musikalsk markering fra kollektivet. Ofredo selv udgiver et mixtape d. 26. december – dog på engelsk, som er hans foretrukne musikalske sprog.

Lord Siva – Byen Der Larmer

Når vi er ovre i det bløde, skal vi også lige have det nye Lord Siva med. Lord Siva udgav 2 EP’er sidste år, men har været lidt mere stille i år. Hans sang “Drømme” fra EP’en “180” var den sjette mest spillede sang på P3 i årets 9 første måneder.

Lige pt. tournerer han med Danni Toma, men fik lige smidt singlen Byen Der Larmer ud, som en lille markering. Se den nye musikvideo til tracket her:

BAYA – “EMT (the deep end)”

BAYA, som udgav sidste år albummet Sort Viking Soundtrack, udgav for nylig en video som ikke er en helt almindelig musikvideo. Den er begyndelsen på en rejse som BAYA har begivet sig på som kunstner, og som tager udgangspunkt i virkeligheden omkring os. Som BAYA selv skriver:

“Dette er min største og vigtigste produktion nogensinde. Vesten falder og verdensdele kollapser foran vores øjne. Billederne taler for sig selv, og denne må alle se. EMT avisen, jeg også har udgivet idag, udkommer kun trykt men den kommer løbende ud forskellige steder. Det er alvor denne gang, del del del den gerne og følg min rejse!!!”

Sivas – “Jaja”

Vi har ikke hørt meget til Sivas i 2015. Derfor har mange ventet spændt på udspillet fra Sivas. Rygtet har hele tiden været at han ville droppe et album i slutningen af 2015 og vi regnede da også med at det var hele albummet som ville droppe nu.

I stedet fik vi en single, en musikvideo og en annoncering af Sivas’ tour i marts måned (se Tourplan), hvilket vil sige at albummet højst sandsynligt dropper i januar eller februar. Imens kan vi tjekke en af de fedeste musikvideoer med Sivas, skudt i L.A.:

A’typisk – “De Andre Er Optagede”

A’typisk lavede også en markering i november måned, hvor han udgav musikvideoen og streetsinglen “De Andre Er Optagede“. A’typisk er altid kontroversiel, især fordi han bl.a. er kendt fra sit medlemsskab af gruppen MFS (Made For Streets) som er fra Staden.

Hans nye video har dog fanget Ekstrabladets opmærksomhed af nogle helt andre årsager (læs artiklen fra Ekstrabladet her). Vi spurgte A’typisk hvilket budskab han selv prøver at sende med sangen:

I Danmark har mange kunstnere et problem med at være sig selv til en grad at det virker som om de ikke selv har en original ide. Man ser mange af de kunstnere som skyder frem i Danmark i dag, imitere andre amerikanske og franske artister.
Det har vi haft en griner over og derfor lavede jeg det her nummer “De Andre Er Optagede” – fordi det handler om at sende et budskab til folk derude, om at man skal have rygrad nok til at turde være sig selv.”
Singlen “De Andre Er Optagede” er fra A’typisks kommende EP “19” som udkommer i start 2016. Han kalder det selv for en gade EP, med features fra bl.a. Kaka, MellemfingaMuzik og Højer Øye.
“Sangen handler om at være sig selv og være original – og det vil man kunne mærke på EP’ens forskellige numre, som er lavet ud fra en kunstnerisk og ikke en ide der er rippet fra nogle andre fordi vi lige skulle lave et hit.
Se musikvideoen her:

Jamie Kamara – “8B”

Dansk RnB er ved at få sig nogle nye profiler. Derfor synes vi også at det er på sin plads at markere Jamie Kamara, som har udgivet en EP med den kreative titel “8B” der efter sigende skulle være  numret på den opgang han bor i.

I det hele taget har der været meget snak om EP’en og derfor fortjener den et lyt imellem de nyeste urban markeringer. Jamie er en produktiv artist og vi hører at man kan forvente meget mere fra ham i løbet af 2016.

Eller tag et lyt på Soundcloud nedenfor, hvis du ikke har en Spotify konto:

 

Anmeldelse: Timur – “Fuldmåne” (EP)

Anmeldt af Sol.

Timur er en super dygtig undergrundskunstner, der kan sit kram. En rimsmed der tydeligt brænder for det han laver, hvilket ubesværet kommer til udtryk på hans EP. Men hvem er Han egentlig?

Hvis Mund De Carlo, Trepac og Ham Den Lange på magisk vis formerede sig sammen, ville afkommet resultere i Timur. Han er en tæt på perfekt fusion af melankoli der har håb – og teknik der har intention.

EP’ens første nummer introducerer lytteren til essensen af hans univers, og selvom variationen på de efterfølgende numre er stor, er der ikke noget der virker malplaceret. Nummeret ”Bobler” er et filosofisk samfundsrelateret nummer (som kan høres nederst) og hvis du kun skulle høre ét nummer fra EP’en, så skal det være dette. Et nummer de fleste kan relatere til på den ene eller anden måde.

Timurs tekster er spækket med gode budskaber, hvilket nummeret ”Bukker” også klart beviser. Sangerinden Helena Bjoljahn og Timur komplimenterer hinanden godt, og hvor hun optræder runder hendes vokal numrene godt af. Teksterne kan virke tunge for den almene lytter, da de er meget kompakte, og han har meget på hjerte. Man kan godt sidde tilbage med indtrykket om at det har været en meget personlig rejse for ham, at lave denne EP, og den kan til tider virke for indviklet og intern. Måske skulle han overveje at simplificere teksterne en smule, så den udefrakommende lytter der intet kender til ham også kan være med.

Temamæssigt er det tydeligt at Timur prøver at finde sin plads her i livet. Man får oplevelsen af at han har en abstrakt tankegang, og måske med vilje ikke kan finde sig til rette i en triviel dagligdag. Produceren Seth Hjort Franck har lavet nogle lækre beats med god stemning, som ikke overskygger Timur men lægger et fint fundament han kan flyde over. Hvis du er til svedig hiphop, fra en reflekterende kunstner, så skal du klart tjekke op for EP’en der udkommer d. 25 November.

Bedømmelse: 4 ud af 5 Får

Lyt til tracket “Bobler” her:

Følg Timur på Facebook (klik her)

Tjek op for et par af de nye drenge

Der sker mange ting i undergrunden i år. Der er rigtig mange nye navne at holde styr på. Derfor har vi valgt nogle udgivelser ud fra den seneste måned, som viser noget af den talentmasse der pt. bevæger sig i undergrunden.

Jamaika er om nogen et af de navne som alle har talt om i 2015, siden udgivelsen af “Gode dage venter” i starten af året. Som en slags opsamling på året der gik, er det derfor også det seneste nummer fra Jamaika med titlen “Velkommen til 15” som er først på listen:

Også Cannibal Records har gjort meget væsen af sig i år. J-Mix fra Cannibal startede året ud med tracket “Shotgun” og har netop udgivet sin seneste single “Vi Okay” – tjek op for Hakeems kommende single i slutningen af videoen:

MJ er et nyt navn fra et nyt kollektiv som er på vej fra Nørrebroområdet. Sidste måned udgav han sin første single “Se!vom” – tjek det nye gaderap i videoen til tracket nedenfor:

Også fra samme område er Eebz, som udgav musikvideo til tracket “Det De Ik’ Forstår” i sidste uge. Det er det første danske udspil fra Eebz. Tjek videoen her:

AWADA har også været stabilt på vej frem i længere tid. For nylig kunne man opleve ham i Drop Dead x Pelle Pelle cypheren under Sort Dannebrogs faner (se cypheren her). Igår udgav han tracket “Snakker Kun“. Tjek det ud her:

Gabrijel er også en rapper som har gjort sig bemærket i noget tid. Han producerer selv, ligesom på det seneste track “Min Tid” hvor han også har AWADA med som feature. Se videoen nedenfor:

Kun Familien kollektivet holder sig også aktive. I fredags udgav Six1’C fra Vestegnen gadetracket “F.I.M.D.” med feature fra MVGIC og Deno Dinero. Tjek det seneste af Kun Familiens altid intensive videoer ud her:

Der er også et par helt nye undergrundsting som vi synes I skal tjekke op for, når I nu er i gang. Det første er den hårde ADAM med tracket “Para” – med en sjælden overbevisende levering og gennemtænkt opbygning. Vi har ikke hørt noget fra ADAM før, men glæder os til der kommer noget mere.

Til slut er der tracket med Karda$h med det rå track “Bars“, hvor han spytter gadesandheder. Det kan noget – og i hvert fald et spændende første udspil: 

 

 

Facebook Iconfacebook like buttonYouTube IconTwitter Icon