Top menu

Udgivelser (Single/EP/LP/mixtapes)

TJEK OP! · 5 hip hop ting som du skal tjekke op for

Vi har samlet 5 forskellige ting fra de sidste 2 uger, som vi synes I skal tjekke op for.

Foulis debutvideo

Fouli er en af de undergrundsrappere, som man efter vores mening bør holde øje med. Han har i længere tid vist sig ret stabil, især på nogle af de ting som er på vej, og tracket ‘Vi Tales’, som er produceret af Akhee fra MellemFinga’ kollektivet og har features fra DC drengene Danni og Carmon, kan meget vel være dét alvorlige første træk han har ventet på.

Unikke Zanno Otis

Zanno Otis er navnet på en ny rapper. Sidste år deltog han i DR’s Karrierekanonen med tracket Suser” (hør det her). Tracket klarede sig godt i konkurrencen og fik noget airplay på radioen. Men nu er rapperen med det unikke navn tilbage med det der ligner starten på en solo karriere.

Tracket, som både er udkommet med video på Facebook og YouTube, samt på diverse streamingtjenester, viser hvor unik hans stil er. Han er svær at sammenligne med andre rappere – og vi glæder os til at se mere med ham snart.

Ny Kaka single + et kommende album

Sidst vi hørte noget fra Kaka var på EP’en “Eftervirkning“, men 1. april valgte han at smide et nyt track ud. Tracket er produceret er Fresh-I og Pharfar. Samtidig kunne han afsløre at han snart smider et helt album på gaden. I et interview med GAFFA fortæller Kaka om det nye track:

“Fra 2005 og frem havde jeg været konstant i gang med min musikkarriere. Dengang jeg begyndte, gik jeg i gymnasiet, og i en alder af 23 år havde jeg nået det, jeg ville. Langt tidligere end jeg havde forventet. Det var alt sammen gået så stærkt, så jeg følte, at jeg havde mistet min personlighed. Jeg havde brændt mit lys i begge ender, og der var ikke mere tilbage. Uofficielt trak jeg stikket ud og satte det hele lidt på standby

Det (red., Hvad Ville Du Gøre) handler om min egen situation med det store pres fra omverdenen og fra mig selv. Jeg havde brug for at være ærlig over for mig selv og måtte revidere mit liv. Jeg føler, der er tale om en ‘resurrection’, hvor jeg skulle genskabe mig selv samtidig med, jeg er blevet ældre og har et andet syn på tingene i dag. Musikken er meditation for mig, og jeg har brugt den på den måde. Jeg er åbenbart typen der skal helt ned på bunden for så at stige opad igen.”

Mass Ebdrup er (ikke) tilbage

Det er snart længe siden at Mass Ebdrup (også kendt som StreetMass) udgav noget officielt. Han har sidenhen skudt sin karriere godt i gang som sangskriver, manager og nu også pladeselskabsmand bag selskabet MXIII, hvor han har udgivet Kesi, Gilli og senest har signet den engelsksprogede rapper Felix De Luca.

Den 25. marts udgav han tracket “Utak Er Verdens Løn“, hvor han langer ud efter diverse folk fra sin fortid. Der har sidenhen været mange som har spekuleret i hvem der står for skud. Men til dem som måske troede at Mass nu har genoptaget rap-karrieren, skrev han på Facebook:

Den her er til jer der har spurgt om nyt fra undertegnede, hvis andre spørg’ er jeg pensioneret;)

MC Esben & Loke Deph

Slutteligt har vi et mixtape I skal lytte til, hvis I er til hip hop. De to lyrikere MC Esben og Loke Deph droppede mixtapet “Weekendmixtape vol. 3” i slutningen af ugen. Man kan ikke klandre dem for ikke at være produktive. De 2 øvrige volumes er udkommet indenfor de sidste 10 måneder, ligesom MC Esben udgav en EP sammen med Boone – som også er på Weekendmixtape vol. 3 – i sidste måned (klik her for at høre EP’en med MC Esben & Boone).

Tjek de fede rim og beats ud, nedenfor:

 

 

TJEK OP! for nogle nye dansk rap udgivelser!

Fredag d. 18. marts var der et par spændende udgivelser i dansk rap. Nedenfor har vi valgt at præsentere et par af de vægtigste, som I helt sikkert bør holde øje med, hvis ikke I allerede har – samt en lille debut EP som udkom for et par uger siden.

Ny plade fra Pede B.

Mr Mo Pede B

Mr. Mo gæster 2 af numrene på Gin & Cocio 

Pede B. er klart en af de mest produktive rappere i dansk rap. Med albums ude i 2008, 2010, 2012, 2013, -14 og 15 – når man ikke tæller de ting han har udgivet ind imellem – er han helt sikkert en af de rappere der lader værkerne tale deres sprog. Han er samtidig også en af de bedste historiefortællere vi har herhjemme.

Pede B.. har i et stykke tid annonceret sit nye konceptplade ‘Gin & Cocio‘ som henne over 13 tracks, præsenterer én sammenhængende fortælling. ‘Gin & Cocio‘ fortællingen er inspireret af en drink som Bai-D fra Suspekt efter sigende skulle have introduceret for Pede.

Nedenfor kan du tjekke op for albummet og den korte trailer hvor Pede B. fortæller lidt om pladen.

 

AndyOp er aktiv igen

AndyOp har været inaktiv i nogle år. Han er dog stadig et af landets mest erfarne rappere på en scene og har brugt de sidste 5 år på at spille mere end 500 koncerter på festivaler, spillesteder og folkeskoler over de sidste fem år.

Hvis man har hørt AndyOp ved man at han repræsenterer musik med noget på sinde. Hans single ‘Nødråb‘ er produceret af Pitchshifters, som bl.a. har stået bag Medina, Outlandish m.fl. Nedenfor kan du se hans nye musikvideo til numret “Min Verden Er Her“, som droppede samtidig med EP’en fredag d. 18. marts.

Her kan du høre hele EP’en.

Kasper Spez feat. Jooks

Kasper Spez er en af dansk raps mest elskede rimsmed. Sidste år udgav han albummet Logi, og han kan nu opleves på et nyt track med feature fra Jooks og Es (L.O.C., Barbara Moleko) på produktionen. Tjek tracket nedenfor:

Klaskefar ude med debut EP

For et par uger siden udgav tidligere MC’s Fight Night vinder, Klaskefar, sin debut-EP. Det er en god kombination af meget personlige tekster og en masse raptekniknørderi og helt sikkert et lyt værd.

Her kan I også høre et interview med Klaskefar, på Run For Cover Cast:

 

Ham Volkan lægger det ned igen!

En af de mest undervurderede rappere derude er rapperen Ham Volkan. En rimspytter der leverer flows som kun de færreste rappere kan hamle op med. Hans tekstunivers er altid rigt og fyldt med visdom.

For snart to år siden udgav han mixtapet Verden Vender” (klik for at lytte) og har også figureret på en Sorte Får Cypher, hvor han lagde mikrofonen ned i flammer (se SPOL OP! for Sorte Får Cypher 15,5 her).

Nu er han ude med numret “Overhovedet” som mest af alt lyder som en kritik af tekstuniverset hos mange af de nuværende rappere. Tjek hans track nedenfor – mens vi venter på hans næste store udspil.

 

Katie Keller ude med dobbeltvideo

RnB sangerinden Katie Keller udgav sidste år sin debutsingle Eller ik med feature fra Bai-D fra Suspekt. Vores samarbejdspartner Soul OP, med speciale i RnB musik, anbefaler at man holder hende.

Hun er nu ude med to nye singler på en gang, som endnu engang er produceret af hendes faste producer Amir – eller Bror Mand – som er hans officielle kunstnernavn. Singlerne hedder hhv. “Snakker For Meget” og “Penge” og denne gang er hun helt solo på begge tracks.

Katie Keller kommer helt sikkert til at blive stor – især fordi hun er lidt mere grænseoverskridende, da hun på ingen måder er en gængs “pæn pige” – som man også kan opleve i en af musikvideoerne.

Se dobbeltvideoen nedenfor:

Følg Katie Keller på diverse sociale medier:

Facebook: Facebook.com/katiekellermusic
Instagram: @katiekellermusi­c
Snapchat: @Katiethakilla

 

[EngelskSproget] Skinny Skinz er på 1

Skinny Skinz er en af de nye unge rappere, der lige nu skyder frem på den danske hip hop scene. Forskellen er dog at han rapper på engelsk – og ikke bare engelsk, men på britisk.

I anledning af hans nye nummer “I’m On One“, som droppede i dag, har vi derfor spurgt ham om et par spørgsmål. Læs dem nedenfor, hvor du også kan se musikvideoen til sangen.

Interview med Skinny Skinz

Sorte Får: Hvor gammel er du?

Skinny Skinz: Jeg er 22 år gammel

Sorte Får: Du har en britisk accent – hvad er historien? Har du boet i UK?

Skinny Skinz: Jeg har en britiske accent fordi jeg har boet i UK West London i 10 år, hvor jeg startet med at lave musi

Sorte Får: Hvad handler dit nye track om?

Skinny Skinz: Mit nye track handler om at jeg er en frisk ung fyr som er klar til visse branchen, hvem jeg er og hvad jeg kan byde på

engelsksproget-rap-2-måneder

Klik på billedet for at se oversigten over danske engelsksprogede hip hop tracks fra 2016

Sorte Får: Hvilke producere arbejder du med – og hvem har produceret dit nye nummer?

Skinny Skinz: min producer er Adam Hillebrandt aka 12 INC , som har produceret mit debut EP “Late Nights Early Mornings” men det nye beat af blevet produceret Af Lil Quenzy som os har produceret “Lad det køre” Gennem Rapkings projektet

Sorte Får: Oplever du ikke at det er vanskeligt at lave engelsksproget musik i Danmark?

Skinny Skinz: Jeg føler det er lidt vanskeligt at lave engelsk musik i Danmark , men samtidige kan jeg udtrykke mig meget bedre på min egen måde og samtidige kommer med min egen UK flavour !

Sorte Får: Hvorfor Fuck French Montana?

Skinny Skinz: Hahahah Ahhh fuck Frenchy , ærligt jeg var bare i min zone og tænkte , Let me Keep it real , Fuuck himmm

Følg Skinny Skinz:

Facebook.com/OfficialSkinnySkinz/

Dansk engelsksproget rap fra årets første 2 måneder

Normalt fokuserer vi primært på dansksprogede urban udgivelser. Men ind imellem dukker der også nogle engelsksprogede udgivelser op. Derfor har vi samlet de engelsksprogede hip hop udgivelser fra i år, som vi synes I skal tjekke op for.

Det er blevet til 7 tracks fra årets første 2 måneder.

1. Niki Bernard feat. Felix De Luca – “Fargo” fra 11. februar 2016

 

2. Felix De Luca – “Dennis Coles” fra 22. februar 2016

 

3. Felix De Luca feat. Yungest – “Valentine” fra 14. februar 2016

 

4. Alvarado – “Pressure” fra 5. februar 2016

 

5. Skinny Skinz – “U Changed” fra 7. januar 2016

 

6. Bill Chris – “Sway” fra 10. marts 2016

 

7. AWEKE – “Nights” fra 12. februar 2016

 

8. Silhouette x Blyzz x Gavin – “Make A Livin” fra 17. februar 2016   

 

 

Premiere: Mic ude med nyt track og musikvideo

Mic fra det gamle Max På kollektiv er ude med nyt, efter længere tids stilhed. Vi har fået lov at premiere videoen og i den forbindelse har vi stillet ham et par spørgsmål.

Sorte Får: Hvad handler sangen om?

Mic: Sangen handler vel i bund og grund om, at jeg prøver at finde mig selv. Det handler om at der er mere i livet end at være en ”rapper” og at spille smart. Det handler om at det er på tide at jeg finder ud af hvilken person jeg vil være resten af mit liv, og hvor mine prioriteter i livet skal være.

Sorte Får: Hvem har lavet beatet?

Mic: Beatet er primært produceret af min broder Levon, men jeg har også pillet lidt ved knapperne. Vi sad egentlig bare og vibede i vores studio, og så kommer det helt af sig selv.

Sorte Får: Hvorfor har man ikke hørt fra dig i noget tid?

Mic: Jeg har ikke været så sulten på at blive en ”rapstjerne” på det sidste. Haha. Fuck det der shit. Men det er ikke fordi jeg ikke har lavet musik. Tværtimod. Jeg har lavet sååå mange ting. Derudover arbejder jeg også som daglig leder i Hiphopkorpset, hvor vi laver rapskoleprojekter og workshops. Og så har jeg produceret og skrevet musik for andre artister i gamet.

Følg Mic:

Facebook.com/MicMusik

Snap: @MicMoment 

Anmeldelse af Artigeardit – “Fristelse Fordærver” + kort interview

 

ARDIT COVER


Artist
: Artigeardit
Titel: Fristelse Fordærver
Udgivet: 4. marts 2016
Anmelder: Gry

19 årige Ardit fra Mørkhøj i København, udgav den 4. marts sit aller første udspil; EP’en ‘Fristelse Fordærver‘,  med 7 numre, der bedst beskrives med oxymoronet ‘moderne oldschool‘ hip hop. Det er et frisk pust i en meget effektpræget periode af hiphoppen, men selvom EP’en indeholder kontraster til den nye lyd, er den fusioneret på en måde der holder udtrykket relevant og nutidigt.

Ardits EP tager os med på en rejse gennem hans tanker, personlighed og dagligdagsliv. En af hans styrker kommer til udtryk i hans måde at fortælle på, og de emner han tager fat i. Sjældent har en kunstner lavet så relaterbar hverdagsmusik, uden at det bliver trivielt eller kedeligt. Det skyldes i stor grad Ardits evne, til ubesværet at formulere den nuancerede måde han ser verden på. Han føler ikke sig selv for meget og han er ikke over prætentiøs.

Jeg sværger jeg konstant flyvende, og jeg er god til at lade som om, at jeg (er) totalt bedøvende
Der (er) meget der går mig på man, der (er) ting de ik’ ka’ spå med, for tiden er begrænset, der penge som jeg ska’ få man
Jeg kommer med mine tanker, og et par dårlige vaner jeg håber jeg ka’ forandre
Men alting til sin tid bror, fristelse fordærver, jeg håber bare jeg har hvad det kræver man (Artigeardit – fra “Fristelse Fordærver”)

Ardit er hvad han er, no bullshit, og det er pisse fedt. Som når han på titelnummeret ‘Fristelse Fordærver‘ (der gæstes af de to dygtige sangere Murro og Jamie Kamara) vælger at synge på outroen, til trods for at de to features ligger vokalniveauet højt. Men Ardit prøver ikke at konkurrere med dem, han prøver ikke at lyde finpudset, han prøver ikke at være noget han ikk er – han føler det bare så meget at han bliver nødt til at gøre det – og det virker!

Se det korte interview med Ardigeardit her:

Hans måde at skrive tekster på drager paralleller til rappere som blandt andet J. Cole. Det er intelligent rap, uden det bliver indviklet. Det er historiefortælling, uden det mister autenciteten og bliver banalt. Det der er specielt ved Ardit, er at hans niveau er så solidt, på trods af at EPen er hans første udspil. Når man lytter til upcoming rappers, kan man godt sidde og bide negle, og være bekymret for, om de nu også kan præstere som de gerne selv vil. Ardit gør det bare, og man er helt tryg ved hans sløve vokals stabile levering.

Vi har suget mange, shit hvem tæller, det nu det starter gad vide hvor det ender
Et helt nyt kapitel, en kongelig titel, føler mig heldig, jeg trækker ik’ nitten
For folket de snakker, og tiden den flyver, de gode bli’r onde, shit, den ærlige han lyver
For intet er som du tror det er jeg sværger, prøver, prøver bare at være go’ man, men fristelse fordærver (Artigeardit – fra “Intro”)

Han fremstår usædvanlig selvbevidst af en ung mand på 19. Det får en til at tænke over, om det er mere udfordrende for ham at skrive tilfredstillende tekster, end det er for andre. Det virker som om han skal kunne stå inde for det hele, og derfor er mere kræsen med sin lyrik, modsat mange populære kunstnere. Som artist har han endnu ikke defineret sig selv fuldstændigt. Derfor bliver det spændende at følge hans musikalske rejse fremover, hvor end den tager ham hen. Vi glæder os til at høre hans næste tracks, og indtil da kan han opleves live på New Era Tour.

Sorte Får anbefaler især ‘Blir Ved‘ og ‘Fristelse Fordærver‘.

Husk at tjekke op for NEW ERA TOUR!

Husk at tjekke op for NEW ERA TOUR!

 New Era Tour kan I opleve Sleiman – DC – Artigeardit og Intensiv MC spille et fuldt hip hop show. Tryk ind på de forskellige events i byen tættest på dig hvor du også kan købe en billet allerede nu:

25. Marts – Odense (Posten)
Eventlink: https://www.facebook.com/events/234721160192417/
Billetlink: Køb billet til New Era Tour på Posten her

26. Marts – København (Musiccaféen Huset-KBH)
Eventlink: https://www.facebook.com/events/1521798294817439/
Billetlink: Køb billet til New Era Tour på Huset-KBH her

06. April – Aarhus (HeadQuaters)
Eventlink: https://www.facebook.com/events/167083206991238/
Billetlink: Billetter kun i døren!

07. April – Aalborg (Studenterhuset)
Eventlink: https://www.facebook.com/events/1550113095305364/
Billetlink: Billetter kun i døren!

TJEK OP! for Ukendt Kunstner, Danni Toma & Fouli

Fra denne måned lancerer vi endnu et nyt koncept “TJEK OP” – som kort fortalt går ud på at vi en gang imellem tager hånden ned i musikposen og hiver nogle sange m.m. op, som vi synes I skal tjekke op for.

Ukendt Kunstner

Meget typisk for Ukendt Kunstner, udgav de deres tredje officielle udgivelse “Den Anden Side” på skudårsdatoen 29.02.2016. Albummet har 11 sange – hvis man ikke indregner de mange skjulte sange der også er – med i alt over 50 minutters musik.

Ukendt dominerer top 50 lige pt.

Ukendt dominerer top 50 lige pt.

Dagen efter udgivelsen stod der Ukendt Kunstner 11 steder på Spotify’s Top 50 Chart – hvilket ikke mange danske artister kan bryste sig af.

Der er features fra hhv. S!vas, KESI og Track72. Alt i alt er der mange fede tunes, men den mest aflyttede pt. er tracket “Lige Nu” med feature fra S!vas.

Det er også forståeligt, fordi S!vas, som for nylig selv udgav sin debutplade (klik for hør “Familie Før Para” her), ligger et af de bedste vers han har lagt i årevis.

Alt i alt er der utrolig mange grunde til at tjekke op for Ukendt Kunstner albummet, som helt sikkert har været ugens store nyhed.

Danni Toma

Danni Toma

Danni Toma

I løbet af ugen kunne booking bureauet Swing Baby Agency offentliggøre et nyt samarbejde med den aalborgensiske rapper Danni Toma, som efterfølgende valgte at offentliggøre 2. single fra albummet ‘Grå‘ som udkom sidste år.

Singlen, med den tilhørende video, hedder ‘Rotation‘ og Danni Toma udtalte følgende til GAFFA om sangen:

Sangen er skabt af frustration over det tanke-mylder, jeg døjede med dengang. Jeg kunne ikke holde fast i dem, eller finde rundt i dem. Mine følelser prøvede at fortælle mig noget, men jeg kunne ikke helt finde ud af hvad. Når jeg lytter til den nu, kan jeg mærke det opråb, jeg havde til mig selv (Danni Toma om ‘Rotation‘.

Se musikvideoen til meget drum and bassede nummer ‘Rotation‘ nedenfor. Du kan i øvrigt se vores interview med Danni Toma fra releasefesten på Grå‘ fra november 2015 ved at klikke her.

Husk at tjekke op for NEW ERA TOUR!

Husk at tjekke op for NEW ERA TOUR!

Fouli

Sidst, men ikke mindst, udkom et længe ventet debuttrack fra Fouli; en yngre artist, som vi bestemt kommer til at høre mere til i fremtiden. Vi har holdt øje med Fouli i nogle år og han er en rapper der konstant bliver ved at perfektere sin stil.

Fouli vi talesHan medvirkede på DC’s debut EP sidste år, ligesom han havde en bemærkelsesværdig feature på et Censur track i efteråret. Nu er tiden dog kommet til ham selv.

I mandags udgav han det Akhee producerede nummer ‘Vi Tales‘ – som ellers har været leaket over flere omgange de sidste måneder. På sangen kan man også finde kammeraterne fra DC.

Rygterne siger at der også kommer en musikvideo til sangen i næste uge, så tryk på linket nedenfor og lyt til sangen, imens vi alle venter spændt på videoen.

HOLD ØJE i 2016: Adam [inkl. EP Anmeldelse]

Ikke mange havde hørt om rapperen Adam for bare et år siden, hvilket er forståeligt. På trods af at han har skrevet rim og rappet i over 10 år, har han siddet en del år bag tremmer – og det var først da han kom ud i løbet af 2015, at han valgte at rappe på dansk, under sit borgerlige navn Adam.

Det er måske ikke helt forkert at kalde Adam for en gaderapper, på trods af at betegnelsen til tider kan være misvisende. Men Adam er en aggressiv rapper, med et brutalt flow og rå tekster præsenterer, hvori han uden filter præsenterer os for gadelivet. Adam siger det som det er.

Tror at der er mange unge mennesker som har brug for et sted at komme af med deres frustrationer overfor vores samfund, som bliver mere og mere racistisk og overvåget, og rap er en god måde at få afløb for det på (Fra interview med Adam). 

Siden han kom ud af fængsel, har han haft travlt med at udgive tracks. Det startede med solo singlen “Para” – som der sidenhen også kom en musikvideo til (se den her):

Siden har Adam udgivet tracks og videoer i en stabil stime. Nedenfor har vi forsøgt at samle de tracks som Adam har udgivet, samt medvirket på. Ud over “Para” kan vi især anbefale “Vi Rykker” med feature af Carmon fra DC, samt tracket “Halla” med den Nørrebro-baserede rapper MJ.

Adam har bevist sig som en produktiv og ihærdig rapper og i interview med PÅPÅTV nævner han også at han, ud over den EP han smed ud i februar måned – også har planer om at lave et helt album indenfor 1 år.

Trackliste (singler)

Adam – “Para” (musikvideo)

Adam – “Nørrebro”

Adam – “Kolde Tider

Adam ft. Carmon – “Vi Rykker (musikvideo)

DADSJ feat. Adam – “Hvad Gør Du Ved Mig (musikvideo)

MJ feat. Adam – “Halla (musikvideo)

Anmeldelse

Anmeldelse af EP’en “5 Drab” | af Gry:

Adams debut EP ‘5 Drab‘ ramte gaden den 21. Februar. Titlen henviser til EP’ens 5 numre – altså 5 beats der bliver myrdet. For dem der har hørt Adam før, kommer den aggressive stil han åbner første track med ikke som en overraskelse. Det er efterhånden det der kendetegner ham bedst, og det er i stor grad den stil han ligger igennem hele EP’en.

Han har profileret sig som en brutal gaderapper der jagter penge, hader pansere og aldrig tomsnakker. Hans lydunivers defineres af hans hårde stemmeføring, en meget ukompleks oldschool rim teknik og overbevisende rå levering. Dette skinner tydeligt igennem på tracket ‘Psykopat‘, og specielt også på ‘Kolde Tider’ som er et af EP’ens stærkeste numre.

Cover til EP'en

Cover til EP’en

Hans lyd og leveringsmæssige genkendelighed er klart en kæmpe styrke og noget der uden diskussion adskiller ham fra mængden, men den tunge tilgang blandet med simplificerede rim kan godt blive ensformig i længden.

Det eneste track der faktisk bryder med den brutale levering er det Ezi Cut producerede track ‘Ting På Hjertet‘, hvor Adam ligger et meget melodiøst omkvæd. Det klæder ham utvivlsomt at synge – som han i øvrigt også har gjort på nogle af sine singler, bl.a. ‘Vi Rykker’ – og kontrasten mellem blød levering og hård lyrik fungerer rigtig godt! Det tager virkeligt tracket til et højere niveau, og forhåbentlig er det en tilgang han vil anvende igen.
Det der for alvor gør Adam interessant er de små indskudte linjer, der gemmer sig i den aggressive stil, der går igen fra start til slut. – Om det er små humoristisk som linjen på ‘Ting På Hjertet‘ – ‘små rum gir mig Klaus, hvem fuck er Klaus? -klaustrofobi!’ Eller selvbevidst og intelligent som linjen ‘start med at tænke med din hjerne, istedet for dit ego, for det skal du fjerne‘ på samme track. Det er pointer der nemt undslipper det uopmærksomme øre, men ved en nærmere gennemlytning af EP’en ligger de som små påskeæg der giver et indtryk af en mere tilgængelig og reflekterende Adam.

5 Drab‘ er alt i alt en en gennemført debut, fra en rapper vi glæder os til at høre mere fra!

Husk at tjekke op for NEW ERA TOUR!

Husk at tjekke op for NEW ERA TOUR!

 

Facebook Iconfacebook like buttonYouTube IconTwitter Icon