Top menu

Qultur

Interview med Sleiman om ‘Fundament’ og ‘Sort land’

Rapperen Sleiman kommer oprindelig fra bydelen Askerød i Hundige. Han har en fortid på gaden, men har sidenhen begivet sig ud som rapper udgivet en bog om sin tid i miljøet. For nogle uger siden udgav han sangen “Fundament“. På samme tid udkom bogen “Sort land“, hvori forfatteren Ahmad Mahmoud fortæller om Askerød hvor også han kommer fra.

Vi har valgt at sætte fokus på sammenfaldet af de to kulturproduktioner, udgivet af personer fra samme område, men som hver især beskriver hhv. de positive og negative ting omkring Askerød. I første omgang er det blevet til et interview med rapperen Sleiman. I næste omgang bringer vi Ahmad Mahmouds side af sagen.

Sorte Får: Hvad handler din sang Fundament om?

Sleiman: Normalt er det sådan at rappere derude, der laver sange om blokken og ghettoen, altid gør det ud fra et negativt perspektiv. Det er altid de grimme og dårlige ting, de ting man hører om I overskrifter – drab, røverier, om at folk fra ghettoen er fortabte, udsatte eller på en eller anden måde uden for samfundet. Men der er også de smukke ting. De ting som skaber talenter, politikere, læger, ingeniører, de kommer også fra ghettoerne. Men dem fokuserer ingen på. Det er dem vi prøver at fokusere på.

Vores minder kommer samme sted fra – og disse minder skaber også gode ting, såvel som negative. Det er bare medierne der altid fokuserer på de dårlige. Så vi prøver med vores sang at lave en form for reportage der viser at der er gode emner i den laveste del af samfundet, og at man også her finder nogle af de bedste hjerner. De behøver ikke at være musikere, de kan være hvad som helst, folk der bliver teaterskuespillere, endda internationalt, som kom fra en baggrund hvor ingen troede de kunne blive til noget.

Der er nogle negative ting i ghettoen, det prøver jeg ikke at benægte. Man kan bl.a. også høre på hooket “Brormand, tænk på de ting der er sket” osv., som handler om de forskellige erfaringer, negative, såvel som positive, som gør os til hvem vi er – og altså ikke nødvendigvis til dårlige mennesker.

Sorte Får: Hvorfor lige Young og Gilli? Og var det svært at få fat på Young?

Sleiman: Det skulle netop være Young og Gilli, fordi det er kunstnere som jeg forestiller mig også går op i at fortælle de gode historier om vores ghettoer og fortælle de gode ting om hvor vi kommer fra.

Om det var svært at få fat på Young? (griner, red.) Jeg synes det var svært at få fat på begge to. Men musikalsk har jeg respekt for dem, så det var en sang jeg synes var værd at arbejde på.

Jeg er også sikker på at når videoen rammer, så vil værket også blive fuldendt og folk vil kunne se værket i sin helhed. Jeg glæder mig til at se hvad folk synes om det.

Hør singlen “Fundament” feat. Young & Gilli her

 

Sorte Får: Du har en EP på vej? Er resten af EP’en også ligesom Fundament eller hvad kan man forvente af den?

Sleiman: Det her er en del af EP’en, det er fundamentet i EP’en. Men det er en EP som har noget til folk med forskellig smag. Vi har prøvet at lege med nogle nye universer indenfor musikken, men stadigvæk forsøgt at fortælle de samme ting. Vi prøver bare at gøre det mere alsidigt – gøre det til alle slags ører.

Jeg vil sige at EP’en er meget alsidig. Jeg tror at folk bliver overrasket over at Sleiman, som normalt laver det der mørke musik, også kan finde på at lave noget der er lyst. Der er 6 numre på projektet og et par overraskelser til folk også. Emnemæssigt bliver jeg dog i samme univers. Det moralske kompas er stadigvæk det samme.

For nylig udgav Ahmad Mahmoud fra Askerød bogen “Sort land“, som bliver promoveret som en bog der givet indblik i det parallelsamfund og lukkede univers som ghettoerne er. På PlusBog.dk kan man således læse om bogen:

“Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. “

Sorte Får: Din sang ”Fundament” handler de positive ting ved det sted du kommer fra, for dit vedkommende Askerød i Hundige hvor du kommer fra. Kender du Ahmad Mahmoud som for nylig har skrevet bogen SortLand?  

Sleiman: Ja, jeg kender ham – og jeg har respekt for alle der prøver at skrive en historie om sig selv og beskrive deres ’fundament’, hvis man kan sige det sådan, og det som gør tiden speciel lige nu, er at der er kommet så mange ’indvandrerstemmer’ i debatten. Men jeg synes at der er nogen der på en eller anden måde prøver at lukrere på det.

Der er mange der prøver at få det til at se ud som om de fortæller historien for alles skyld. Men i virkeligheden er det bare en personlig kamp for dem selv.

Og så på en eller anden måde så sværter de hele det fundament til, som vi prøver at gøre godt for den generation der kommer efter. Der synes jeg at i SortLand der er der meget af det der med at give skylden til ghettoen.

Sorte Får: Har han ret når han siger at der i Ghettoen hersker en rådden kultur, som forældrene især repræsenterer? Og at det er dén kultur som står i vejen for (unges) integration?

Sleiman: Der er en rådden kultur i hele Danmark. Den er ikke forbeholdt ghettoen. Jeg synes ikke at det er forældrene den er gal med. Jeg har også skrevet en bog – og den har også været kritisk overfor vores familier. Men det har ikke været sådan at jeg har givet al skylden til vores familier. Der er også et integrationselement.

Hvis jeg nu var kommet til Danmark som 30 årig, så er der også et integrationselement i forhold til det land som jeg er havnet i. Man kan ikke frataget Danmark ansvaret for at de på en eller anden måde har været dårlige til at integrere folk.

Man kan sige at folk har været dårlige til at finde en ny kultur – eller finde en ny subkultur i Danmark. Men det er ikke kun indvandrernes skyld. Det er også den måde vi blev taget imod dengang – og den måde vi bliver modtaget i dag! Altså vi – indvandrere – bliver altid set som et problem. Vi bliver talt om – man taler om indvandrerne i medierne, som om indvandrerne ikke kan høre hvad der bliver talt om i medierne.

Man taler om os, som man taler om et barn på 2 år, som ikke forstår hvordan man taler om det.

Det skaber jo også en identitet hos os, som vi tager med os resten af livet. Og det synes jeg ikke han får med nogen steder. Han taler også meget om sin egen personlige opleveler, i hans egen familie. Og dømmer et helt fundament for andre, på baggrund af dét.

Sorte Får: Tror du i virkeligheden at han har skrevet en personlig bog?

Sleiman: Ja, men han tør ikke stå ved det. Han får det til at se ud som om han taler om hele ghettoen. Det handler om hele udviklingen. Hvor vores bog, den handlede om at vi startede som små knægte der havde drømme om at få et liv i Danmark, og så endte det med at vi blev kriminelle. Og det tog vi ansvar for i bogen.

Men jeg synes ikke at han tager ansvar for hvad han skriver, andet end at det er om hans egen familie. Det forstår jeg godt. Jeg forstår godt hvis han har haft en hård opvækst i hans eget univers. Men han er bedre stillet som indvandrer, end mange af dem som han omtaler i bogen.

Sorte Får: Har han så ikke ret til at omtale dem?

Sleiman: Jo. Men jeg synes på en eller anden måde at han gør de andres kampe mindre. For mig at se, så dem som jeg voksede op sammen med, de kæmper for at få et bedre liv. Selvom at de kommer fra ghettoen. Og det er ikke samfundet der hjælper dem. Det er ikke altid at samfundet er tilstede. Men han får det til at se ud som om at samfundet det altid er tilstede, og at samfundet bliver valgt fra. Han får det til at se ud som om at vi ikke vil ind i det danske samfund. Han snakker ikke om at det danske samfund ikke vil have os ind.

Ikke at jeg siger at det er dét der er det rigtige. Men sandheden ligger et sted midt imellem.

Så jeg tror at det mest af alt at det er et opråb om hans egen familie og til ham selv, om at han føler at han er blevet uretfærdig behandlet. Det handler ikke om ghettoen. Han kommer ikke fra ghettoen i dén forstand. Han har ikke en kriminel baggrund. Han har haft tid til at uddanne sig og taget sig en lang uddannelse, i et system som har fungeret for ham. Så det kan godt være at han var udsat i han egen familie, men han var ikke udsat i samfundet. Men dem han taler om, det er nogen der måske ikke er udsatte i deres egne familie, men de er udsatte i samfundet.

Facebook Iconfacebook like buttonYouTube IconTwitter Icon